Jeg samarbejder primært med eet forsikringsselskab, som bruger mig som specialiseret behandler og sender patienter direkte til mig til udredning eller via reumatologen i tværfaglige forløb. Som de fleste andre fysioterapi-klinikker samarbejder jeg dog med mange forsikringsselskaber, og det kan både være ift en sundhedsforsikring eller en skadesforsikring.
Det er min opfattelse at alle forsikringsselskaber vil tilbyde delvis dækning af din behandling hos mig. Nogle selv om de umiddelbart helst vil henvise dig til deres eget netværk fordi de der har aftaler, hvor et ydernummer dækker den del som du ellers evt. selv vil skulle betale hos mig.
Nogle har valgt en dækning med frit valg af behandler og fuld dækning, og her vil dit forsikringsselskab naturligt foretrække et hvor det offentlige dækker noget af det, selv om du er dækket.
Mange forsikringsselskaber vælger at følge den offentlige takst for fysioterapi, som er uden tidsangivelse, men angivet som 'pr konsultation'. Dette kan udnyttes til korte konsultationer med kontakt til fysioterapeuten (journalføring, andet administration, påklædning mv hører ind i den tid), og hvor en almindelig 'normal' konsultation svarer til ca. 30 min.
Jeg anvender den dobbelte tid per konsultation (altså 2 x Individuel konsultationer ift. den offentlige takst), men med færre konsultationer pr. forløb, hvilket giver patienten den optimale udnyttelse af tiden, både ift. behandlingstilgangen og kvaliteten/effekten og ift. ikke at skulle bruge tid på at møde op igen 1-2 dage efter. Du betaler således for min tid og ikke per konsultation.
Det er dog sjældent, at forsikringer accepterer en dobbeltbooking samme dag, selv om mine forløb ofte kun er med 3-5 konsultationer i stedet for vanligvis 10 behandlingskonsultationer i et forløb andre steder. Du må derfor gerne afklare med dit forsikringsselskab hvad de vil acceptere - om du selv skal betale mere selv for et optimalt forløb. Ellers kontakt mig og hør nærmere.
Læs også om tværfagligt forløb med reumatolog eller specialiserede forløb